Zell am See

Zell am See Pistekort Zell am See

Zell am See pistekort

I Zell am See mødes du af 135 pistekilometer fordelt over 3 forskellige bjerg, Scmittenhöhe, Maiskogel og Kitzsteinhorn. Bor du i Zell Am See findes der flere gondollifter og kabinelifter at vælge mellem, når du skal op til skiområdet - CityXpress, TrassXpress, Schmittenhöhebahn og Sonnenalmbahn. Alle fører dig op til forskellige sider af Schmittenhöhe. Den “højre” side byder på mange fine røde pister. Piste 17 ved Osthangliften er perfekt til at mærke lidt mælkesyre i benene- For de erfarne skiløbere, findes der også den sorte piste 9, som ofte er i god stand hele dagen. Fra den side af bjerget, kan du også komme til forbindelsen til Saalbach-Hinterglemme-området. Den “venstre” side af bjerget er lidt mere varieret og passer til flere skiløbere. Piste 3 ved Glocknerbahnliften er en dejlig blå piste for dem, der leder efter en afslappet tur eller en lettere piste for begyndere. Piste 1, 2 og 5 kan tages fra toppen hele vejen ned til byen. Hvis du vil have endnu flere højdemeter i benene, kan du prøve piste 14, som byder på 1.000 højdemeter i en 4 km lang sort piste. 

Hvis du bor i Schüttdorf tager du nemt gondolen AreitXpress og senere videre med Areitbahn for at komme op til toppen. Et tips er at tage pause på Areit Lounges solterrasse, som har en magisk udsigt over alpetoppene. For komme hele vejen ned igen, skal du tage den røde piste 4.  

Fra Kaprun som du let kommer til via bus, kan du komme op i skiområdet med gondolen Maiskogelbahn. Maiskogel byder på finde brede pister, er familievenligt og helt klart et besøg værd. Herfra tager du videre til Kitzsteinhorn med kabinen 3K – Konnection.  

I området Kitzsteinhorn findes der et bredt udvalg af pister og mange smukke udsigter. Her findes en stor variation mellem blå, røde og sorte pister. For den mere erfarne skiløber, anbefaler vi piste 14, som har fået navnet Black Mamba. Pisten har en hældning på 63% og vi lover masser af mælkesyre i benene.  

I Kitzsteinhorn findes også en del self-service restauranter, som er perfekte for dem som vil have en hurtigt frokost. Selvfølgelig kan man også finde nogle “hytter”. Gletschermühle er en af dem, og ligger ved platformen “Alpincenter”, på toppen af Gletscherjet 2. Hvis du leder efter snow-parks findes det også i dette område. Vi anbefaler at du tager muligheden, at tage op med kabinen Gipfelbahn, når du befinder dig i Kitzsteinhorn. Her kan du nemæog nyde en utrolig udsigt over gletsjeren og Salzbugerland fra hele 3.029 meters højde.

Hent pistekortet til Zell am See som PDF her!