Kør-selv

Bilferie med Nortlander Kør selv på skiferie

Vil du hellere selv stå for transporten, hjælper vi jer stadig med resten. Du får således samme service ved ankomsten og i løbet af ugen.

Gør-det-selv

Liftkort indgår som regel i rejsens pris og ligger klar ved ankomst, ligesom tilbud og rabatter på skiskole, skileje og arrangementer følger med. I får tilsendt telefonnummer på guiderne, således at I kan få fat i dem, uanset hvornår I ankommer. Hos os er der tale om en ”kør selv” og ikke en ”gør det selv” skirejse.

Transporttid og vejafgifter

I bør regne med en transporttid på ca. 16 timer fra Hamborg til Frankrig og ca. 11 timer til Østrig og 14 timer til Italien. Inden afrejse er det en god ide at checke vejr- og trafiksituationen. Kør aldrig hurtigere end forholdene tillader og hold regelmæssige pauser.

Husk valuta til vejafgift (vejafgift i Schweiz koster ca. 40 EUR og vignetten kan købes på de fleste tankstationer før grænsen). Vignetter til motorvejsafgiften i Østrig, kan købes på stort set alle tankstationer lige før den østrigske grænse, online hjemmefra eller via Unterwegs-appen. Hvis du bruger appen, undgår du klistermærket. På franske og italienske motorveje betales ligeledes afgift, som afhænger af den kørte strækning. 

Rejseperioder

Der er ankomst og afrejse på lørdage, med mindre andet er aftalt.

Parkering

Specielt i Frankrig opkræves der flere steder et parkeringsgebyr på ca. 40 - 90 Euro, alt afhængig af om der parkeres ude eller inde. Vores guider på destinationen anviser parkeringsmulighed.

Er bilen klar?

Sørg for at bilen er vinterklar. Få den evt. gået igennem hos forhandleren. Vinterdæk er lovpligtige og husk snekæder, som skal anvendes ved snefald. Sørg for at alle papirer på bilen er med. Har I ikke det røde internationale SOS forsikringskort på bilen, kan I kontakte jeres forsikringsselskab, som udsteder et til jer. Husk også de gule sikkerhedsveste, én til hver passager. 

Ankommer du i elbil? 

Vi har samlet de bedste tips og tricks til at køre på ferie i elbil. Du kan nemlig sagtens køre i elbil på skirejsen, og du har rig mulighed for at lade din bil på destinationerne. Læs mere om at køre på skiferie i elbil her

Gode tilbud på kør selv skiferien