PRAKTISK INFORMATION
Vi glæder os til en god uge sammen med dig, hvor der bliver masser fedt skiløb, gode lektioner, lækker sne og godt selskab. Herunder er der vigtig information om SNOWS SNOWCAMP 2024.
INFO TIL KØR-SELV GÆSTER
Guiderne står klar på Hotel Tyrolerhof i tidsrummet 13-19. Du finder frem til hotellet her. Her får du liftkort, testvouchers, ugeprogram og anden relevant information.
Ankommer du efter kl. 19, må du meget gerne ringe i god tid, for at aftale tid og sted for udlevering. Vær opmærksom på, at flere af hotellerne lukker receptionen kl. 21, og det er derfor yderst vigtigt, at du har ringet inden da, så guiderne kan afhente nøgler til dig.
Guiderne kan kontaktes hele dagen på telefon +45 43 14 09 66.
Der er påbud om vinterdæk på bilerne og snekæder i bagagerummet for alle der kører i bil op til gletsjeren. Vi anbefaler, at du har købt snekæderne hjemmefra.
Du skal tage enten bybussen eller din egen bil op på bjerget om morgenen, da selve testcampen ligger ved Tiefenbach-gletsjeren. Der kører ingen lifte fra byen og helt op til gletsjeren på denne tid af sæsonen. Der vil også køre en bybus som når op til bjerget hver morgen lige inden 9.00.
INFO TIL FLY GÆSTER
Hvis du ankommer med fly, vil du blive afhentet af vores guider i München Lufthavn. Guiden står klar, når du kommer ud med din bagage, og vil vise dig til transferbussen. Transfertiden fra lufthavnen til Sölden er cirka fire timer. Du vil få udleveret din velkomstkuvert ved ankomst til Sölden.
TRANSFER TIL GLETSJEREN
Vi har vores egen bus for alle flygæster (der har købt fly gennem os), og til de gæster som har tilkøbt transfer op til gletsjeren hver morgen. Afgang er som følgende:
- Klokken 08.00: Hotel Tyrolerhof
- Klokken 08:05: Hotel Tyrol/Riders In
Bussen kører retur hver dag klokken 16:10. Giv gerne guiderne besked, hvis du ikke forventer at bruge bussen op eller ned en dag, så bussen ikke venter unødigt. Gæster med adgang til bussen finder vedlagte buskort i velkomstkuverten.
FACEBOOK-GRUPPER:
Facebookgrupperne bruges til kommunikation med gæster og alle andre involverede før, under og efter SNOWS SNOWSCAMP. Tilmeld dig her og her.
GUIDESERVICE
Du kan træffe guiderne hver dag i Nortlander (Skinetworks) teltet. Har du brug for at komme i yderligere kontakt med guiderne, kan du altid ringe på telefon: +45 43 14 09 66.
Om natten bruger guiderne samme telefon som ‘nødtelefon’ - altså kun til nødstilfælde.
CAMPEN
Du finder vores camp lige ved foden af pisten på Tiefenbach gletsjeren. Når du kører op mod gletsjerne, af Gletscherstrasse, skal du køre forbi den første gletsjer og igennem tunnelen til Tiefenbach. Der er skilte, der viser vejen. Vores camp ligger lige ved siden af det runde kaffehus på parkeringspladsen.