I 2005 blev den sidste sten lagt, og dørene blev slået op til skiferie på La Ferme du val Claret. Lejlighederne byder på luksus efter alle kunstens regler, og med en beliggenhed lige i hjertet af Tignes, så har I her det oplagte rejsemål til hele familien.
Bare et stenkast fra piste og lift
Til os der ikke går rundt i behagelige snowboardstøvler, kommer lejlighedernes beliggenhed som en kærkommen ven i nøden. Det er nemlig ikke mange vabler, vi kan nå at få på de bare 100 meter, der er til både pisterne og den nærmeste lift.
Forkæl jer selv
Skulle fødderne, sammen med resten af kroppen, alligevel trænge til afslapning, så kan I glæde jer over, at I helt gratis kan benytte Hotel Nevadas faciliteter med swimmingpool, dampbad, sauna og jacuzzi. Skirejser er en aktiv rejseform, der kan køre selv de mest energiske motionister trætte. Men skulle strabadserne på pisterne ikke være nok, så har det nærtliggende hotel også fitnesscenter, hvor den sidste energi kan brændes af. Hotel Le Nevada ligger ca. 800 meter fra lejlighederne i La Ferme du val Claret, så gåturen derhen burde ikke være nok til, at gøre jer trætte.
Moderne skiferie
Lejlighederne er bygget i træ og lugter langt væk af en hyggelig og charmerende skiferie. De moderne køkkener er fuldt udstyret og får selv kræsne gastronomer til at trække på smilebåndet. Her er med andre ord alt, hvad I behøver for en vellykket skiferie. Vi glæder os til at se jer i Tignes og på La Ferme du Val Claret!
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved siden af turist kontoret, men der er flere i byen. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere
her.
Transferbussen stopper kun et sted i Tignes Le Lac, parkeringen ved Turistkontoret, og et sted i Tignes Val Claret, ved den store busholdeplads. Der kan derfor være 100-550 meter ud til din indkvartering. Guiderne vil selvfølgelig guide jer i den rigtige retning.