Apartment Les Coupoles ligger lige midt i hjertet af den hyggelige by Champoluc. Her bor du på et lejlighedshotel, hvor der kun er 500 meter til den nærmest lift, der nemt tager dig op i det smukke skiområde og dagens skiløb.
Med kun 500 meter til liften, kan du få gang i benene, frisk bjergluft i lungerne og lidt farve i kinderne inden du starter dagens skiløb. Og hvis lysten til at gå til liften ikke skulle være der, er der kun 150 meter til det nærmest busstoppested, hvor du kan tage skibussen til liften.
Du bor også lige midt i hjertet af hyggelige Champoluc, hvor du både kan gå på opdagelse i de forskellige butikker, restauranter, barer og supermarkeder.
Spa & wellness
Det kan godt være, at du bor i hyggelige lejligheder når du bor på Les Coupoles, men du har mulighed for at tage hyggen og afslapningen med i spa- og wellnessområdet. Så hvis du trænger til afslapning og genopladning efter dagens skiløb, kan vi varmt anbefale, at du slår vejen forbi her. Her har du både mulighed for at plaske lidt rundt i poolen, slappe af i jacuzzien eller blive varmet op i saunaen.
Skiferie med morgenmad
Det kan godt være du bor i lejligheder her, men der er morgenmad med i alle ophold, så du kan starte dagen godt og nemt ud, inden pisterne skal køres tynde. Så hver morgen når du står op, kan du trisse ned i morgenmadsrestauranten, hvor der vil stå en dejlig buffet klar til at du kan få fyldt dine energidepoter op.
Sådan bor du
På Les Coupoles bor du i hyggelige og simple indrettede lejligheder centralt i byen, hvor du efter en lang dag på pisterne kan komme hjem og bare slappe helt af. Selvom lejlighederne er simpelt indrettet, har de hvad du har behov for, for at få en god skiferie. De er indrettet med italiensk charme.
Du finder et lille te-køkken i alle lejligheder, så du kan finde din indre kok frem, og trylle et måltid frem til dig og dine medrejsende. Og heldigvis ligger supermarkederne lige rundt om hjørnet, hvor du finder lækre italienske specialiteter. Hvis dine kokkeevner også skal have ferie, har du også alle restauranterne lige uden for døren.
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved den offentlige parkering Gratuito. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere
her.
Rigtig god skiferie!