God til par
Wellness

Velkommen til Hotel Spinale i hjertet af Madonna di Campiglio, her får du både luksus og skiløb lige ved døren.

Lige ved liften og kun et sneboldkast fra centrum af Madonna di Campiglio, byder Hotel Spinale dig velkommen til en verden af luksus og alpin charme. Med sin enestående beliggenhed ved starten af Spinale-kabelliften, og en kort gåtur fra byens hjerte, er hotellet et ideelt udgangspunkt for en skiferie i Madonna di Campiglio.

Fra det øjeblik du træder ind i lobbyen, mødes du af en glamourøs og elegant indretningsstil, hvor hotellets personale vil byde dig velkommen. Indretningen skaber en hyggelig og eksklusiv atmosfære, der straks vil få dig til at føle dig hjemme.

Lækker mad på skiferien

Start dagen med en kongelig morgenmad, hvor du kan nyde friskbagte croissanter, varmt brød og ægte italiensk espresso. Morgenmadsbuffeten bugner af både søde og salte sager, som giver energi til en aktiv dag på ski. Når aftenen falder på, forvandles hotellets restaurant til et gourmetmekka, hvor du kan nyde en udsøgt 4-retters middag med udsigt til pisterne.

Loungebaren tilbyder delikate snacks og lækre drinks, øl eller vin – perfekt efter en lang dag på ski. Nyd din eftermiddag eller aften i det dejlige loungeområde, og slap af med et godt glas vin i hånden.

Det ultimative afslapningsparadis

Træd ind i hotellets spa-afdeling, hvor du kan opnå total afslapning og fornyet energi. Med en indendørs pool, jacuzzi, finsk sauna, tyrkisk bad og en række skønhedsbehandlinger står spaen klar til at forkæle dig. Behandlingerne er dog mod ekstra betaling. Nyd roen og den smukke udsigt, mens du lader op til endnu en dag på pisterne.

Komfortable værelser med alpin elegance

Alle værelser på Hotel Spinale er indrettet med øje for detaljen, og tilbyder en blanding af moderne komfort og traditionel alpestil. Fra de små hyggelige værelser til de rummelige suiter- alle udstyret med moderne faciliteter, for at sikre et behageligt og luksuriøst ophold.

En bæredygtig tilgang

Hotel Spinale er dedikeret til miljøvenlighed. Med elbilopladning tilgængelig og en politik for reduceret biltrafik i byens centrum, arbejder hotellet aktivt for at bevare det naturskønne område og dets renhed.

Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved Piazzale Brenta. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.

Turistskat opkræves på destinationen

Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere her.

Nortlander ser frem til at byde dig velkommen på Hotel Spinale!
Afstande
Skibus
0m
Piste
20m
Lift
20m
Centrum
100m
Shopping
100m
Skiudlejning
850m
Søg efter alternative ophold i Madonna di Campiglio her.
Fakta
Værelset
  • WiFi i værelse
  • Minibar
  • Pengeskab
  • TV
  • Babyseng
  • Føntørrer
  • Elkedel
  • Badekar eller bruser
  • Toilet
Mad & drikke
  • Halvpension
Faciliteter
  • Garage
  • Babyseng
  • WiFi (mod betaling)
  • Kæledyr (på forespørgsel)
  • Parkering (mod betaling)
  • Reception
  • Restaurant
  • Bar
  • SwimmingPool
  • WiFi
  • Elevator
  • Skirum med støvletørrer
  • Konferencerum
  • Lounge
  • Sauna
  • Jacuzzi
  • Dampbad
  • Fitnessrum
  • Wellness behandlinger

Værelsesbeskrivelser

Dobbeltværelse Perla 

Værelse på ca. 19-25 m2 med dobbeltseng. Moderne indretning med plankegulv. Badeværelse med badekar eller bruser. Nogle værelser har balkon. På nogle af Perla-værelserne kan dobbeltsengen separeres til to enkeltsenge.

TV – Wi-Fi (gratis) – minibar – security safe – tøfler og badekåbe 

Dobbeltværelse Prestige

Værelse på ca. 20-25 m2 med dobbeltseng. Moderne indrettet med plankegulv og fokus på designermøbler. Badeværelse med bruser. Alle værelser har balkon eller terrasse.
Børn skal være over 6 år i denne værelseskategori.
Balkon/terasse - TV – Wi-Fi (gratis) – minibar – security safe – tøfler og badekåbe
Indkvarteringer i Madonna di Campiglio
Filtrér listen

Fakta om Madonna di Campiglio

Samlet pister
0
km
Byens højde
0
m
Højeste skiløb
0
m
Pister
Blå pister
50 km
Røde pister
72 km
Sorte pister
33 km
Off-piste
Madonna di Campiglio
Antal lifte
59
Liftkapacitet
90.000 per/t
Længste nedfart
6 km
Fun park
Skiløb
Børn
Begyndere
Øvede
Eksperter
Off-piste
Snowboard
Byen
Charme
Shopping
Afterski
Spisesteder
Pistekort Madonna di Campiglio
Madonna di Campiglio Pistekort
Madonna di Campiglio Pistekort