Hygge og en hjemlig atmosfære er ordene, der bedst beskriver Heart Hotel Sylvia. Her er god østrigsk alpehytte-hygge i rammer, der byder velkommen med moderne og velfungerende faciliteter.
Efter en dejlig lang dag på ski kan du passende slå dig ned i den hyggelige lounge, hvor du kan hygge med kortspil i sofaområdet.
Du kan selvfølgelig også gå direkte i baren, hvor personalet er klar med en kold øl, drink eller en snack til den lille sult.
I smørhullet mellem piste og lifter
Heart Hotel Sylvia ligger knap 300 meter fra to af de tre store hovedlifte i Ischgl - Pardatschgrat-bahn og Fimba-bahn. Det er en lille gåtur op ad bakke og over en lille bro. Det går hurtigt, og du er tæt på liften i Ischgl.
Du er hurtigt afsted ud i terrænet på ski fra morgenstunden, og du kan om eftermiddagen nemt komme hjem i varmen, når du er færdig med dagens skiløb. Pisten, der løber ned til byen igen, går lige mellem de to store lifte, så du får det ikke meget bedre.
Mulighed for sauna
Efter en dejlig dag på pisterne, har du mulighed for at benytte hotellets sauna og dampbad. Her kan du få ladet kroppen op til endnu en dag på ski.
Værelserne
Værelserne er meget hyggelige og rummelige af østrigsk standard - en betegnelse, vi forstår som god og solid kvalitet.
Nogle af dem har et romantisk touch med gulvtæpper, storblomstrede tekstiler og gardiner med god tyngde. Uanset hvad, er de alle velholdte og med alt, man har brug for på skiferien. Næsten alle værelser har egen balkon.
Hvordan smager maden?
På vores Heart Hotels serviceres du af skandinavisk personale og kokke. De sørger for, at den kulinariske oplevelse er sat i højsædet. Konceptet er enkelt: Du skal spise godt, og der er tænkt på, at du er sulten efter en lang dag på ski.
Du står hver morgen op til en lækker morgenbuffet med brød, croissanter, æg, bacon, frisk frugt og meget mere - der gør dig klar til en aktiv dag i sneen.
Du kan nyde glæden af vores velsmagende aftenmenu bestående af to retter, samt lidt sødt at slutte af på. Gennemgående sætter vi en dyd i det nærværende på alle vores Heart Hotels og hovedretten bliver derfor serveret "social dining" ved hvert enkelt bord. Vi har naturligvis også tænkt på de mindste i familien, og hvis de ikke er til det de voksne får serveret, er der en særlig børnemenu med velkendte retter, som de fleste børn sætter pris på.
Allergier og madpræferencer
Vi vil gerne sikre en god oplevelse for alle i restauranten. Derfor tilbyder vi en vegansk menu til gæster med særlige kostønsker – fx hvis du er vegetar, veganer, pescetar eller ikke tåler mælk eller laktose. Vi tager desuden hensyn til følgende allergier: gluten, nødder, mælk og laktose. For at kunne imødekomme ønske om anden menu, skal vi have besked ved booking.
Har du andre allergier eller madpræferencer end ovenstående er du velkommen til at kontakte os på nortlander@nortlander.dk, så undersøger vi mulighederne for at imødekomme dette.
Ankomst og afrejse
På ankomstdagen vil der i tidsrummet 18.00-20.00 kan du se frem til en enkel og mættende varm ret, enten fra buffet eller tallerkenserveret. Til de gæster der ankommer senere på dagen, byder vi på en sandwich frem til kl. 22.30.
Hvis du ankommer tidligt om morgenen, er det muligt at tilkøbe en dejlig morgenbuffet. Det er muligt at nyde morgenbuffeten fra klokken 07.30-09.30. På afrejsedagen vil sidste måltid på hotellet være morgenbuffeten. Der vil dog være mulighed for at købe en sandwich, man kan få med til rejsen hjem.
Internet
Vi er i Alperne, og derfor kan internet forbindelsen generelt være lidt svingende. Kvaliteten af internettet kan derfor være ret variabel, det virker nok bedst i fællesområderne, og det kan være næsten ikke-eksisterende på værelserne.
Godt at vide:
- Bar
- Sauna
- Gratis WiFi
- Elevator
- Skiopbevaring
- Der findes udendørs parkering, lige ved siden af hotellet. Det koster 7€ pr. nat (få pladser, bilen kan ikke flyttes i løbet af ugen)
- Garage (mod betaling)
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ved siden af supermarkedet Mpreis og Florian-Garage, men der er flere. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere her.
Rigtig god skiferie med Nortlander på vores Heart Hotel Sylvia!