Hotel Lohmann er placeret i 1.930 meters højde omringet af Obergurgls bjergtinder, med kun få minutters gang til de store gondoler, “Hohe Mut Bahn” og “Wiesenlift”. Og for at gøre det endnu nemmere, så går pisten nærmest lige forbi hotellet. Så når du skal hjem fra dagens skiløb, kan du stå på ski næsten helt ned til hotellet, eller du har kun 25 meter til hotellet fra pisten.
Ikke nok med, at du bor nemt til skiløbet, har du også kun 300 meter til centrum af Obergurgl, hvis du ønsker at gå på opdagelse der.
Skiferie med all-inclusive
Når du bor på Hotel Lohmann, behøver du ikke at gøre dig nogen bekymringer om, hvad menuen skal stå på - du får nemlig all-inclusive med i opholdet når du bor her. Når du hver morgen vågner frisk og sulten, er den bedste måde at starte dagen på, med en overdådig morgenmadsbuffet. Netop det, får du her på Hotel Lohmann. Her er der garanti for at du nok skal få tanket energi op til at stå på ski en hel dag i det skønne skiområde.
Efter en hel dag med rigelige mængder af sne, ski, sol og fantastisk udsigt over bjergene, kan du se frem til en eftermiddag på hotellet, hvor der vil blive serveret kaffe og kage i hotellets bar når skidagen er omme.
Når sulten igen melder sig til aften, kan du tage plads i restauranten til aftensmad, hvor der vil blive serveret en buffet, så der er vil være lidt for enhver smag. Derudover er der sodavand, fadøl og husets vin med i opholdet. Der er garanti for, at du ikke gå sulten i seng, og at kroppen får tanket energilageret op til endnu en dag på ski.
Er du ikke klar til at gå til køjs efter aftensmaden, kan du sætte dig i baren og nyde en godnat-drink, et glas vin eller en varm kop kaffe.
Wellness og spa
Der findes ikke noget bedre end at forkæle sin krop med en omgang afslapning, efter en lang dag på pisterne. Hotel Lohmanns lille, men skønne, spa-område, er helt sikkert et besøg værd efter en hel skidag hvor musklerne er blevet ømme. Her kan du forkæle din krop med både sauna, bio sauna, sanarium, infrarød kabine, dampbad og boblebad. Så der er masser af mulighed for at kroppen kan restituere efter en lang dag på ski, og blive klar til en ny dag på pisterne. Skulle kroppen trænge til at blive æltet godt igennem, er der mulighed for at bestille flere forskellige massag behandlinger, mod ekstra tillæg.
Sådan sover du
Alle værelserne er simple indrettet med trædetaljer, der giver dig følelsen af at du er i Alperne. Alle værelserne er også placeret i rolige omgivelser, så du skal ikke være bange for ikke at kunne få din skønhedssøvn på hotellet. De værelser der har balkon, kommer endda med en dejlig udsigt udover de imponerende Ötztal bjergtoppe. Værelserne har det du har behov for, for at få en god skiferie.
Børnepasning
Hvis børnene ikke fik nok aktion på pisterne i løbet af dagen, er der børnepasning på hotellet mellem klokken 13:30 og 20:00, hvor hotellets team af medarbejdere, vil passe børnene i hotellets børnerum. Vi gør opmærksom på, at det er hotellets eget personale, så det betyder at personalet ikke nødvendigvis taler dansk. Når der er børnepasning, betyder det også, at det kun er for børn.
Når der er frokostpause på børneskiskolen, har hotellet en service der tilbyder at hente og bringe børnene, så de kommer tilbage til hotellet for at spise frokost.
Kæledyr er velkomne på Hotel Lohmann, mod et ekstra tillæg.
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved Festkoglbahn. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere
her.
Nortlander glæder sig til at byde dig velkommen på årets skiferie til Obergurgl!