Oplev charmen ved Chalet les Vieux Murs, en nyrenoveret lejlighed i Alpe d'Huez, der med sin autentiske og indbydende atmosfære, er det ideelle valg for en gruppe venner eller to familier. Med plads til 8-10 personer, er det den perfekte base for at udforske det fantastiske skiområde i Alpe d'Huez.
Charmen i Alpe d'Huez' gamle bydel
Chalet les Vieux Murs, beliggende i den historiske gamle bydel, byder på en unik kombination af traditionel fransk charme og moderne komfort. Forestil dig en afslappet aften efter en dag på ski, hvor du slænger dig i sofaen i ægte fransk chalet-stil med hjemlig hygge.
Rum til alle - fordelt på tre etager
Dette charmerende chalet fordeler sig over tre etager og byder på en hjemlig atmosfære. I stueetagen finder du to værelser, ideelle for familier eller venner, som har en forbindelsesdør og egen indgang fra haven. I selve chaletet venter et nyrenoveret køkken og en hyggelig stue. På første sal finder du to dobbeltværelser med eget bad og toilet. På øverste etage finder du en lille hyggelig hems med yderligere to sovepladser, og et badeværelse med både toilet og bad. Øverste etage er med meget skrå vægge og derfor er det ikke muligt at stå oprejst i badet. Det er dog et badekar, så der er rig mulighed for at løsne musklerne efter dagens skiløb.
Udforsk Alpe d'Huez fra første række
Med sin centrale placering i den gamle bydel, er Chalet les Vieux Murs det perfekte udgangspunkt for både skiløb og byliv. Her er du tæt på alt, hvad Alpe d'Huez har at byde på.
Morgenmad og aftenmenu på Hotel Le Refuge
Ønsker du en pause fra madlavningen, tilbyder vi morgenmadsbuffet og 3-retters aftenmenu på det nærliggende Hotel Le Refuge, kun 50 meter fra chaletet. For at bestille lejligheden med mad, kontakt os ved booking. Det er desuden på Hotel Le Refuge I finder receptionen, restauranten og baren.
Ankommer du i elbil, er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved siden af Residence L’Ours Blanc og ved Hotel Le Pic Blanc. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort (med kreditkort er der gebyr på 5 €), og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere
her.
Nortlander glæder sig til at byde dig velkommen i Chalet les Vieux Murs!