I 1800 meters højde i Les Menuires ligger det smukke Residence Le Hameau de la Sapinére. Disse lejligheder er for dig, der ønsker at nyde din skiferie med din partner, vennerne eller familie i en skøn klassisk alpin atmosfære. Her kan du skabe skønne ferieminder sammen med dem du holder af, i komfortable og lækre lejligheder med de franske alper lige uden for døren.
Med kun et sneboldkast fra pisterne, kræves der ingen ekstra energi for at komme ud på dagens skiløb om morgenen. Bare tag dine støvler på og nyd de franske alper fra lifterne åbner, til de lukker igen.
Vil du udforske byen ligger centrum få minutters gang fra lejlighederne, her finder du både sportsbutikker, supermarkeder, barer og restauranter.
Spa og wellness
Hvis al din energi er blevet brugt op på pisterne efter en hel dag på ski, kan dine batterier genoplades i hotellets spa- og wellnessafdeling. Her kan du slappe af i saunaen eller boblebadet i rolige og afstressende omgivelser. Eller hvorfor ikke prøve hammam, som siges at være effektiv efter at have været aktiv og brugt musklerne. De luksuriøse, lækre og afslappende omgivelser, kan du benytte dig af mod et tillæg på kun 15€ per person i 50 minutter, som kan reserveres i receptionen. Derudover kan du forkæle dig selv endnu mere med en af de mange forskellige massager, der også kan tilkøbes på forespørgsel.
Lejlighederne
På Residence Le Hameau de la Sapinére kan du bo med familien, vennerne eller din partner i et roligt område. Lejlighederne er indrettet i en klassisk alpestil med træ fra gulv til loft, og hvor morgenkaffen kan nydes med udsigt til de smukke sneklædte bjerge. En udsigt du ikke skal snyde dig selv for, til din morgenmad.
Lejlighederne varierer i størrelse og kan rumme alt fra 2-11 personer. I de fleste af lejlighederne er der en pejs, hvor man kan samles efter en lang dag på ski, til at sludre om dagen på pisterne, eller planlægge turen rundt i de 600 pistekilometer. De større lejligheder til mindst 6 personer inkluderer der brænde og flere poser kan købes i receptionen til 12€. Skulle du trænge til en pause fra rejseselskabet, er der wi-fi i lejligheden.
Bemærk at de mindre lejligheder til op til 6 personer har en kombiovn, mens de større lejligheder til over 6 personer har ovn og mikroovn. Alle lejligheder har opvaskemaskine og der medfølger både karklud og opvasketabs. Derudover er slutrengøringen også inkluderet, når det er tid til at vende hjem. Bemærk at slutrengøring af køkkenet ikke medfølger, den står i selv for, så til de konkurrenceminded, kan i slå sten-saks-papir om rengøringstjansen.
Ønsker du at have kæledyret med på skiferien, er det tilladt i lejlighederne. Dette er mod betaling og skal meddeles ved bookingen.
Godt at vide
Ankommer du i bil, er der flere parkeringsmuligheder ved lejlighederne, i forskellige prisklasser. Der er en parkeringskælder for 147€/uge, overdækket parkering for 126€/uge og udendørs parkering for 47€/uge. Det hele afhænger af tilgængeligheden. Hvis du ankommer i elbil, kan du lade bilen i byen. Der er blandt andet en ladestation på den offentlige parkeringsplads Parking De La Croisette, men der er flere i byen. Spørg guiderne om mere information, når de ringer ugen før afgang.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere
her.
Rigtig god skiferie!