Når du træder ind i Residence Orsa Maggiore, vil du straks føle dig hjemme i de komfortable indrettede lejligheder, som er indrettet med det du behøver for at få en god skiferie. Beliggende i et roligt område af Madonna di Campiglio, tilbyder lejlighedskomplekset ikke kun en særlig atmosfære, men også en ideel beliggenhed i forhold til skibussen, der kan føre dig til liften.
Rolig beliggenhed
Med nem adgang til lifter og centrum ligger Residence Orsa Maggiore kun få minutters gang fra byens centrum, hvor du finder både lifter og et væld af butikker. Trods sin placering tilbyder lejlighedskomplekset en rolig beliggenhed, væk fra byens pulserende liv, hvilket gør den ideel til dig, der foretrækker at slappe af i fredelige omgivelser.
Udover at lejlighedskomplekset ligger med nem adgang til liften og centrum, finder du også et supermarked lige på den modsatte side af vejen. Her kan du handle ind til at lave lækre måltider og finde lækre italienske specialiteter. Hvis du ikke ønsker selv at stå for madlavningen, ligger centrum kun få minutters gang væk, hvor du finder en masse lækre restauranter, du kan udforske.
Lejlighederne
Lejlighederne er indrettet til komfort og hygge og er møbleret med alt, hvad du behøver for et behageligt ophold, inklusive opvarmning, balkon, garage og privat skiskab i et opvarmet rum, der nemt kan nås fra garagen. Du finder også et fuldt udstyret køkken med alle nødvendige redskaber, så det er bare med at vise dine kokkeevner frem til dem, du rejser med.
Nyttig information
Residence Orsa Maggiore sørger for, at de mindste gæster også har det sjovt på skiferien. Der findes et spillerum til de mindste i lejlighedskomplekset.
Der er også adgang til et vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler i lejlighedskomplekset, så du har mulighed for at vaske, hvis du ikke har plads i kufferten til alt dit tøj.
EL-bil
Ankommer du i El-bil er der mulighed for at lade bilen i byen. Der ligger en ladestation ved Piazzale Brenta. Spørg guiderne, når de ringer ugen før afrejse, for mere information.
Turistskat opkræves på destinationen
Turistskatten skal betales direkte til hotellet - enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris, da vi ikke må og kan håndtere økonomi mellem regering og gæst. Turistskat pr. person pr. nat varierer. Afgiftens størrelse er på baggrund af den officielle hotelklassificering og destination. Børn er undtaget at betale turistskat– alder varierer fra land/destination og til hotel. Læs mere
her.